(24-09-12) Den nye verden (02-10-12)

"LØB I FJOLSER!" råbte hun over skulderen efter Taylor og Robin, lige før hun nåede ind i relativ sikkerhed af byen.

Krai sætter frem i et kraftigt spring og afskærer de to drenge vejen til byen. Hans knurren runger dybt ud mellem tænderne. Kevin griner ganske kort "Prøv bare at løbe. Han bider benene af jer, inden I når særlig langt.." Kevin skæver imod tøsen med et skulende blik. Tsk, han genkender hende godt. Hun er kun problemer... Kevin når op til Krai og stiller sig ved siden af den store hund, mens han ser de to drenge an. Ikke videre imponeret "Hm, I ser da ikke ud af meget.. Hvor er jeres hunde?" Kevin lader Krai stå og knurre. Han foretrækker såment at fremvirke truende.

Taylor stirre på den gigantiske hund. som ser ud til at være på størrelse med en hest hvis ikke større. Han er rædselslagen, men prøver hvad han kan for ikke at vise det. i hans lange enspænder liv har han altid gjort alt for ikke at vise svaghed. han kigger på drengen. "hunde?" spørger han

Shindos spidse sorte øre giver sig til at dreje en smule, skift vis til begge ratinger og han rejser sig med et sæt. Ryan skimter ned imod ham, afventer han fortæller hvad det er han kan høre, men da Shindo bare forsat står med blikket rattet imod skoven, imens de lydfølsomme øre stadig lyttede efter lyden, sprøger han alligevel.

"Hva' er der Shindo?"

"Det Krai, Jeg kan høre hans knurren, og den er rart voldsom"
Svare Shindo og holder stadig blikket imod den rating lyden kommer fra.

"Tror du alligevel de fremmede har vagt problemer?"
Forsætter Shindo, sprøger. og kigger nu op på Ryan for at se hans reaktion.
Ryan Fnyser let inde han svare

"Nej, De morrer sig nok bare lidt med dem, du kender de to"
Kommer det fra ham, efterfulgt af et lille små grin, der understreger hans tilfredsstillelse om tanken, at Kevin og Krai er ved at skræmme de fremmede fra vid og sans. Shindo kigger lidt op på ham, stadig ikke helt sikker ved situation.

"Hmm du har nok rart .."
Mumler den store ulv, men vender dog blikket endnu en gang imod lyden.

"Men måske skulle vi stadig tjekke det?"
Forsætter Shindo, som vist bare var træt af at side her helle dagen, på grund af hans dovnende ejer. Ryan som ellers har lagt sig godt til ratte med armene bag hoved og benede over kros, giver alligevel Shindo sin fulde opmærksomhed da han kigger ned på sin pelset ven.

"Er du så Ivrig efter en kamp?"
Spøger han, med et halv lumsk smil på læben.

"Eller,.."
Begynder han, imens han kigger lidt op i luften.

"Kunne det ske du faktisk er bekymret for om vores kolleger er uskadte?"
Afslutter han, kigger endnu en gang ned på ulven under ham og det lumske smil bliver kun bedrer.

"Hmf, som om det noglesinde ville ske, du ved udemærker godt jeg ikke følger den slags medlidenhed!"
Fnyser Shindo, temmelig oprørt over Ryan kunne tro sådan noget om ham.
Ryan afgivet et lille smil inde han kommer ned fra det høje træ, helt uberørt af højen lader han sig falde imod jorden. og kort tid efter lander han perfekt på den, lige ved siden af Shindo, den smult støv stiger til vejrs da hans fødder når jorden, han rejser sig forstigt op, efter og ha' bukket sammen i benende for at forhindre stød op igennem dem, Han lægger kærligt en hånd på det store pjusket hoved og giver sig til at køre hånden frem og tilbage i nogle små ryk.

"Tag det rolig, jeg drillede dig bare. du har ikke grund til at blive så fornærmet"
Siger Ryan som stadig har det flabet grin på læben,
Shindo fnyser blot lavt imens Ryan nusser ham på hoved.

"Men hvis du stadig har brug at få rørt benede, kan vi kan godt se om vi kan få det fremmede at se med vores egene øjne"
Siger Ryan, og tager sin hånd til sig igen, efter og ha' strøjet den et par gange hen over Shindo hoved.
Shindo lyser op idet Ryan nævner det. det var lige de ord han havde ventet på at høre helle dagen. Ryan behøver slet ikke få et svar fra Shindo, han kan allerede læse hans iver i hans øjene, efter der skal ske noget.

"Okay, så lad os komme afsted!"
Siger drengen kort, inde han sætter sig op på den gigantiske ulv, som straks rider afsted i en fart

Den rødhårede drengs spørgende udtryk, tilfredsstiller Kevin. Han smiler skævt "Ah.. Det anede mig.." Ser mod Krai. "Det vil faktisk sige, at I er fuldstændig hjælpeløse.. Hvis jeg nu skulle, lad os sige.." Skæver mod drengene med et lumskt smil "Give min hund lov til at flå jer i stumper og stykker?" Krai giver et ryk fremad, som var han meget ivrig efter at efterleve den indirekte ordre. Kevin lægger dog en hånd mod hundens skulder og derved tavst beder ham om at blive på sin plads.

Keaira, der stadig kun var i udkanten af byen og nu havde trukket sin pelsklædte hætte op igen, så på imens det std på, og sukkede let ved sig selv. De drenge burde være løbet så snat de så hende sætte i fuldt firspring...

Taylor går et par skridt baglæns, mens han holder hårdt fast i Robins arm, med den ene hånd. han stirre på den gigantiske hund. man kan umuligt løbe fra den tænker han.
"hvorfor, skulle du dog gøre det?" han kigger på drengen. "vi har da ikke gjort noget"

Robin stirre på den store hund

"Det er ikke så meget, hvad I har gjort. Det er mere, hvilket besvær I kan blive," siger Kevin koldt og giver et fnys fra sig. "Nye folk er altid en pain in the ass.." Krai knurrer og blotter tænderne ydeligere "Så jeg gør vores verden en tjeneste, hvis jeg lader min hund æde jer nu.." Kevin smiler skævt og skummelt, mens han stryger hunden over pelsen.

Taylor kigger kort på Robin og så på på drengen og hunden igen. "nej, vi er skam ikke til besvær" siger han nervøst mens han ryster på hovedet "vi ved ikke engang hvor vi er, vi prøver bare at finde hjem" siger han hurtigt

Den enorme ulv rad afsted sted igennem skoven, blade fløj om ørerne på dem, når Shindo løb over den stime faldende blade på jorden. Ryan holdte godt fast i Shindo lange sorte manke for ikke at falde af i farten. de nærmede sig hurtigt byen, hvor de fremmede befandt dig, og der ville ikke gå længe før de var fremmme. Shindo slikket sig en gang om snudeskaftet da lugten af frisk kød blev strækker for hvert sekundt, han kunne nærmest allerede smage dem.

Robin stirrer stadig på den store hund. "æde os???? Du ved da ikke hvor vi sidst har været!!!" udbryder han panisk. Han ser ned på Taylor's hånd rundt om sin arm, han rødmer en lille smule.

Hmm... Skulle man måske alligevel prøve at hjælpe dem? Hun var jo en del hurtigere end alle andre hun nogensinde havde mødt, inklusive folk fra Fury klanen... Hun havde altid værdsat hurtighed; den kunne redde en i selv de vanskeligste situationer...

Hun bed sig let i læben, gik helt ud til udkanten af byen igen, et skridt til og de andre ville kunne se hende... Men for nu kunne de ikke se hende, men hun kunne stadig se dem, med hætten trukket op.

Taylor kigger på Robin. Seriøst? Tænker han. Pas dog på med hvad du siger.
Han kigger igen på den store hund og drengen. og afventer drenges svar.

"Min hund æder vilde dyr fra jorden, jeg er sikker på, han er ligeglad med, hvor I sidst har været. " Kevin løfter brynene en anelse uimponeret over deres bønner. "Hjem?" Kevin ser på den rødhårede dreng. Han slår let ud med armene "Denne verden ER jeres hjem nu. Selv hvis I kunne komme hjem, ville I ikke nå det, før jeg havde pudset min hund på jer og flået jer i stykker.." Han griner lavt.

Da det ved at nå byen, sætter Shindo langsomt farten ned.
"Jeg kan lugte endnu en fremmede lugt .."
Brummer Shindo, og giver sig til at blotte sine tænder en anelse.
"fald ned, det bliver sikkert ikke noget problem"
Siger Ryan rolligt, han strammer grabbet om Shindos manke.
"Vi holder os i skyggen, og undersøger dem"
Siger han, og klapper Shindo en gang på halsen, og kort tid efter sætter han endnu en gang farten op.

... Jeg gør det sgu. tænkte Keaira, og tog en lille indånding før hun tråde frem fra sit skjul inde i byen, nærmede sig dem langsomt. Så måtte hun fåå lidt i skade hvis det var - hun var hårdfør, trods alt. Og den hurtigste i miles omkreds.

Robin bider tænderne sammen. Han tager et skridt imod Kevin og ignorerer hans knurrene hund. "Vi kommer ikke her fra! Vi er ikke en af jer!" Han ser ned af sig selv. "Vi er fra en helt anden verden" siger han lavt. Han ser op igen. "Vi er blevet hidkaldt for at rede denne verden!" imens han snakker ligger han ikke mærke til hvor åndsvagt det hele lyder. Han tror fast på at han skal rede denne verden, sammen med Taylor. Robin peger på Kevin. "Du er sikkert problemet til hvorfor vi er her!" Han bider tænderne sammen og og stirrer på Kevin. "Du misbruger dine evner og din partner til noget ondt! Du burde bruge den til noget godt!" Han peger på sig selv og smiler stort. "Jeg vil forhindre dig i at gøre skade på flere folk!" siger han og sænker sin arm ned til hans bukser, bag hans bælte trækker han sin reb frem som han hæver op foran sig. "Jeg skal nok give dig nogle tæsk så du kommer til fornuft!" råber Robin og står klar.

Taylor glor dumt på Robin. "Vi kan sgu da ikke redde noget som helst, vi har intet. ingen kæmpehund, ingen våben. ingenting. vi er ikke nogle helte!" Han himler med øjnene. "og nu får du os også slået ihjel, med den dumme heltetale, men det hele her er sikkert bare en dum drøm, så det er ligemeget alt sammen!" han ligger armene over kors, og kigger væk.

Robin som står kamp klar foran Kevin med et selvsikkert smil, bliver afbrudt af Taylor. Robin lader sin hånd lagde ned langs siden. "Helt ærligt! Du ødelægger mit øjeblik! Jeg var lige som ved at rede os her, din nar!" han vender sig imod Taylor og stirre vredt på ham. I nogle sekunder ser det ud som om Taylor og Robin har glemt alt om den store hund og den truene dreng.

Taylor som står og kigger væk, drejer hovedet og kigger på Robin. "redde verden? ja sikkert" svare han bare stille, og sender dræberblik til Robin

Robin tager et skridt imod Taylor. "Det kan man altså godt!" svare han med en overlegen tone.

Taylor ryster på hovedet "ja" han kigger på Robin. "hvis man er superman!"

Robin puster sine kinder op. "Hvad har Superman med det her og gøre? Det er jo bare at tage en pind og tæve det fjols der!" Han rækker pinden til Taylor.

Taylor kigger på pinden. "ja vi redder verden, med en pind" Taylor går hen og tager pinden ud af hænderne på Robin. og brækker den midt over.