Druidens lejr [30-09-2012]

Keaira kom langsomt gående ind i den tomme lejr, med Robin stadig over skulderen. Hun åndede lettet op da hun så, at lejren var præcis som da hun forlod den; ingen havde været her og rode hendes ting igennem.

Forsigtigt lagde hun Robin ned på et blødt leje af store blade, der havde fået smidt et simpelt stykke stof af hør indover sig; en improviseret seng. Dernæst gik hun over til det hjørne af hendes lille lund, lejr, som der var lavet om til en slags mini urtehave, hvorfra hun samlede diverse blomster, blade og planter sammen. Alt imens snakkede hun stille, ikke til sig selv, men til naturen. "*Luonto henget, valvoa pikkuinen ... Älä anna hänen liukua pimeyteen. Anna hänen pysyä valossa, niin että hän eräänä päivänä voi auttaa meitä vain kostoa."

//*Naturens ånder, vogt over den lille... Lad ham ikke synke ind i mørket. Lad ham blive i lyset, så han en dag måske vil hjælpe os i vores retfærdige hævn. (på finsk)//

Robin's kinder begynder at blive en smule lyserøde af varmen. Han vrider sig og trækker vejret hurtigt. Ganske langsomt skimter han med øjnene og befinder sig på et stadie man vil kalde halv sover.

Hun hørte den svage rumsteren, og vendte sig om, holdt øje med ham, imens hun let stødte planterne sammen i sin morter, miksede en salve til at hele hans sår.

Det giver et nys fra Robin og han laver en grimasse. Pludselig blinker han med øjnene og sætter sig hurtigt op. "HVOR BLEV HAN AF!?" råber han og spænder i hele kroppen.

"Shh, slap af." hun var henne ved ham, og trykkede ham blidt på brystkassen til han lå ned. "Du er i sikkerhed. Slap af, eller du gør dine sår værre." et blidt smil, og hun fik mast planterne færdigt.

Han rødmer let og ser så ud til siden. Han hører næsten ikke hvad hun siger før han igen forsøger at sætte sig op da han udbryder. "Hvor er Taylor!? Kom han noget til!"

Hun skubber ham blidt ned igen. "Nej, der skete ham ikke noget. Jeg sørgede for at ingen af jer kom til skade. Lig nu stille, mens jeg putter salven på dig." hun dyppede sine fingre i salven, og smurte den forsigtigt på hans sår, som hun i forvejen havde skyllet med noget vand.

Taylor som var fulgt efter går rundt i lejeren. og undersøger ting. en smule rystet over hvad der var sket.

Han åbner munden for at udbryde noget mere, men da hun rør hans sår bider han tænderne hårdt sammen og piver let. Han lukker sine øjne. "Hvad pokker er dét!? Prøver du på at slå mig ihjel!!????" hyler han.

"Sid nu for fanden bare stille. Det er meningen det skal svide, det betyder det hjælper. Det renser dine sår og hjælper dem med at hele igen." forklarede hun stille og roligt, og fik smurt et godt lag på.

Han stirrer på hende imens hun snakker, så ser han ned på det store lag hun lige spurte på. Han stirrer igen på hende. Så ned igen. "AAAAAARRRGGGG!!!!!" skriger han højt i smerte. "DET GØR ONDT!!! DET GØR ONDT!! DET GØR ONDT!!! DET GØR ONDT!! Det gør ondt! det gør ondt! det gør ondt!!!" han sidder med små tårre i sine øjne imens han mumler videre.

Taylor løber ind til Robin. "hvad fanden sker der? slår du ham ihjel!?"

Robin ser grædene op på Taylor. "Red mig!!!" Q.Q

Taylor hiver i Keaira "Lad ham værer!"

"Nej, han er bare en værre piveskid er han." hun sukkede højlydt. "Planterne vil hjælpe ham, hvis han bare kan udholde de første fem minutters ekstra smerte." hun trak let på skuldrene. "Er alle, der hvor I kommer fra, så pivede? Jeg tog mod større slag end det her da jeg var 6, og jeg tudede ikke nær så meget." fnøs hun.

Robin forsøger at krybe hen over jorden til Taylor's ben for at kramme sig fast til det. "Hun slår mig ihjel!!!!" Q.Q

Taylor klør sig i håret. "pivede? han bløder jo, og du mishandler ham ved at smøre underlige ting i hans sår, har i ikke bare et plaster?" Taylor ser forviret ud.

Hun hævede begge øjenbryn undrende. "Plaster? Hvad fanden er dét? Det har jeg aldrig hørt om før. Det her er den bedste behandlings metode jeg kender til."

Robin krammer Taylor's ben. "DU MÅ IKKE LADE HENDE DRÆBE MIG!!!" Q__________Q

Taylor ligger hovedet på skrå. "behandler du ham?"
Taylor sætter sig på huk og kigger på Robin. "bare rolig jeg lader hende ikke dræbe dig" Han klapper Robin på hovedet

Robin ser op på Taylor og hans triste ansigt ændre sig til et glad. "L-lover du det?" QwQ <3

Taylor smiler for første gang rigtig venligt, og ligger sin hånd på Robins skulder. "ja selvfølgelig gør jeg det, du er som den tumpede idiotiskiske lillebror jeg aldrig har haft" griner han

Hun sukkede. "Selvfølgelig behandle rjeg ham. Hvorfor skulle jeg ville dræbe ham? Han stod op mod dem fra Fury. At det var dumt siden I tydeligtvis ikke er vandt til kamp, er så noget andet, men... Modigt, det var det." hun smilede let. "Har ikke set den slags mod siden Fury klanen angreb os druider."

Taylor kigger på Keaira med et spørgene udtryk. "druider? og Fury? hvad betyder det? og hvorfor var ham drengen så ond?"

Hun sukkede. "Ingen fra Fury vil denne verden noget godt. Hvorend de går er der altid død, ødelæggelse og kaos. Den dreng der, og hans hund, de var fra Fury. Jeg var medlem af Druidernes klan, men den blev spredt for alle vinde af Fury klanen for et års tid siden. Jeg er den eneste druide tilbage nu... Jeg lever af naturen og beskytter naturen for enhver pris." forklarede hun stille.