(03/10/12) Nautical klanen's start (10/10/12)

kata stopper op, "hvordan prikker?" spørger hun urolig. det kunne tyde på at der var sket noget med Sparki, hvilket ville betyde at nogen havde gjort noget ved ham, og den 'nogen' var højest sandsynlig en af dem der var efter dem. Kata ville helst skynde sig ind i skoven, ikke fordi hun var en kujon, men fordi hun ikke ville kæmpe mod nogen, specielt ikke uden Shyyera, og så var der det med at hun gerne ville vide mere om de to drenge der ... hun havde så mange spørgsmål ... men de måtte vente.
hun kiggede opgivende på Robin, "nej ... nej det burdte ikke være noget." når hun tænkte over det havde hun aldrig hørt om nogen der var blevet forbundet med sin hund så hurtigt. men så igen hunden havde kunne mærke ham og omvendt, før de overhovedet havde mødt hindanden, og var ligefrem blevet draget mod hindanen, hvilket tydede på et utroligt stærkt bånd. Kata rystede på hovedet.

Robin åbnede munden, men før han nåede at svare havde Kata fortrudt. Han så sig over skuldren. Imod byen, hans blik var fast, så vendte han sig imod Tarok. "Kom så vovse!" han forsøgte at smile og aede Tarok over hovedet. Han så ud af øjnkrogen imod Kata. Hun vidste hvad det var for en prikken han havde følt, men hvorfor tav hun? Han trak på skuldren og begyndte at gå. "Er vi der snart?" spurgte han istedet.


Den anden mand løb imod Sparki. Sparki var pludselige blevet langsomere. Han undveg med nød og næppe og fik vendt sig hurtigt og sprang op på manden's ryg så han faldt forover ned i gyllen. Sparki satte af og sprang hen til Taylor. "Godt sammarbejde!" logrede han glad og var faktisk meget overrasket over dem. Så rystede han på hovedet og tvang sin hale til at stoppe med at logre. "Nu må vi skynde os! Deres fært bliver mere og mere utydelig!"

Taylor hoppede et par gange og følte sig fuld af energi. "Hahaha, lær det fjolser!" råbte han glad. men stoppede så da Sparki sagde noget. "Åhm.. ja.. selvfølgelig" sagde han alvorligt, og håbede Sparki ikke havde lagt mærke til hans hyper/glade reaktion. "bare hvis vej!"


Tarok logrede af Robin, da han aede ham på hovedet. Han så imod byen, og havde også følt der var noget galt. som et avgt hul i brystet. men han ignorede det. Taylor var jo sammen med Sparki.

Kata kunne godt se på Robin at noget hev hans fokus et andet sted hen, det var Sparki. måske han selv forstod hvad der foregik? måske han følte mere smerte? Kata gav tegn til at de skulle komme afsted ved at vinke Robin og Tarok hen imod sig. hun sneg sig ud af byporten og begyndte et løbe mod skovkanten. hun stoppede op bag et træ for at sikre sig at de andre var med.

Sparki humpede afsted, imod Kata's fært fra hendes hår på vejen som ganske langsomt blev fjernet af vinden. Han smilte til Taylor, meget mere venligt end han nogen sinde havde gjort før. "Vi kan være der inden længe" sagde han udmattet.

Robin løber efter Kata, og da hun gemmer sig bag et træ falder han over et træ rod og lander på maven, styrtet var dog ikke særlig hårdt, men han lå helt stille gemt i græsset. Bange for at nogen havde hørt ham.

Kata stod bag træet da hun så Robin falde om kuld, først blev hun helt forskrækket, så bredte et lille smil sig på hendes læber og hun forsøgte at holde et stille fnis inde. det så bare så sjovt ud den måde an faldt pladask på jorden, og så lå musestille i et forsøg på ikke at vække opsigt. "er du okay?" hviskede kata stille før hun fortsatte, "vi skal lige over den her bakke" sagde hun og pegede på den ca 2-3 meter høje skråning som træet hun stod bag ved stod på. hun begyndte langsomt at gå lidt opad og vendte sig så for at gå hen til robin og give ham en hånd op at stå.

Robin hæver hovedet en smule. Han surmuler lidt over episoden. Da Kata kommer med hånden, tager han den og får rejst sig op. Han børster støvet af sine brune bukser. "Ja, ja!! Det var et ninja fald!" lyver han. "Skal vi gå videre?" spørger han og går forbi hen. Han peger på bakken. "Den bakke der??????" han ser opgivene ud.

kata ser robins opgivende udtryk "bare følg mig" siger hun og smiler lidt. Da kata er vant til at begås i skovens terren finder hun hurtigt den nemmeste vej op af skråningen. hun følger nogle træer og hun er hurtigt oppe. da hun når toppen lukker hun øjnene og fløjter en stille tone. så står hun stille et kort øjeblik. et hyl høres fra skoven og kata ser på Robin "den her vej" hun begynder at gå ind i skoven

Robin hæver hovedet en smule. Han surmuler lidt over episoden. Da Kata kommer med hånden, tager han den og får rejst sig op. Han børster støvet af sine brune bukser. "Ja, ja!! Det var et ninja fald!" lyver han. "Skal vi gå videre?" spørger han og går forbi hen. Han peger på bakken. "Den bakke der??????" han ser opgivene ud.

Robin stirrer på hende. "Seriøst????" han løber ind foran hende og går bakkene imod skoven. "Vil du der ind??" han skifter fra højre side til venstre side. "Hørte du ikke det hyl????" han skifter side igen. "DET KUNNE VÆRE EN FARLIG BJØRN!!!!" skriger han og slår med armene

Kata kigger ovverrasket på Robin. hun stopper og kigger forundret på ham, hvad er han fornen? kata står lidt og ikke længe efter ses en hvid prik længere tilbage i skoven. prikken gror og tager form af et ulvelignende dyr. Den store flotte hvide Husky springer forbi Robin og hen til Katas side. Den lægger ørene tilbage og stirre knurrende ondt på robin og Tarok. Kata vender sig langsom ind imod det store dyr og indånder dens duft. "shhh Shyyera, shh" siger hun og aer det store hoved. hunden slapper af men stirre stadig stift på de to fremmede skikkelser.

Taylor smiler tilbage til Sparki. mens de går, i et ret hurtigt tempo, selvom de stadig er forsigtige. der kunne jo være andre der ledte efter dem.

Robin stivner. Han hører Kata tysse på dyret der lige løb forbi ham. Han snurre rundt og peger på hunden. "HVEM FANDEN ER DET!!?" udbryder han.

Sparki ser sig over skuldren, for at se om der kommer flere efter dem. Han ser frem og længere fremme kan man se porten. "Deres fært bliver stærkere!" hvisker han undren. "Står de stille??" han rejser sig børste irriteret over hvor naive de alle sammen er.

Kata kigger op, da shyyera begynder at knurre af Robin igen.
"det er den Bjørn du var bange for" siger hun fladt "min anden halvdel, Shyyera"
Kata nusser shyyera i nakken og læner sig op af hende.

Shyyera står solidt på jorden, klar ril at angribe de fremmede, skulle de vise sig at være en trussel. Hun knurre af derengen, hun kan ikke lide hans lugt, han lugter underligt. Som om han er fra en helt anden verden. Hun er meget mistroisk, og stoler ikke et sekundt på ham, selvom kata virker til at gøre det. Da kata læner sig op af shyyera slapper hunden lidt af, at mærke hendes herre, nej, anden halvdel, så tæt på får hende til at føle sig hel igen. Hun slapper lidt af men kigger stadig mistroisk på Robin og hunden ved hans side

Robin ligger hovedet på skrå. "Er det din hund??" han smiler så. "Sejt!! Jeg vidste ikke at du havde en hund!!" siger han og klør sig i nakken. "Mit navn er Robin! Hej Shyyera" hilser han pænt.

Kata smiler til Robin, "Shyyera, var ved vores midlertidige tilholdssted, vi skal forbi der og hente mine ting og så videre til næste by. Men vi må hellere se at komme afsted" sagde kata afslappet.

Shyyera kneb øjnene sammen og stirrede på Robin da han hilste på hende, så nikkede hun kort til ham. Så gik hun forbi ham ind mod skoven med Kata ved sin side.
"jeg stoler ikke på ham" knurrede hun stille til kata.

Kata nikkede smilende "det ved jeg" sagde hun og lagde armen over nakken på den store hund for at give hende et lille klem.

Taylor halvløber sammen med sparki "Står stille? er de nået frem til næste by"? spørger han

Sparki snusser igen. "De er på vej videre, men ikke imod byen.. Hvor fanden skal de hen!" han stopper op og ser imod bjergene, så ser han til højre hvor den nærmeste by ligger. "Vi når aldrig at indhente dem, men vi kan løbe til den næste by og mødes med dem der" forslår han og ser op på Taylor.


Robin går efter Kata og hendes hund. Han puster sine kinder op. "Sikke en gnaven hund" mumler han.

Kata ser tilbage på Robin. hun smiler skævt til ham, så kigger hun ned i jorden. hun ved ikke hvordan hun skal spørge, men vælger bare at spytte noget ud. "hvor kommer du fra Robin?" siger hun fladt og kigger stift på ham.

shyyera går stille vedsiden af Kata men hun kan mærke at noget nager hende.
Hun hør godt hvad Robin mumler, men det rør hende ikke. hvad det menneske sys om hende kunne ikke være mere ligegyldigt. det eneste der betød noget var Kata.
hun fnøs og rystede på hovedet.

Taylor nikker. "det lyder som en god idé"

Tarok ser på Robin "Ja jeg er meget sødere" siger han glad og logrene

Robin nusser Tarok. "Ja du er!! ja du eeeeer" han snakker baby sprog til ham. Han ser sig over skuldren til Kata. Han kunne ikke huske at han havde nævnt noget. Kunne han stole på hende? Normalt ville han ikke mistro nogen noget ondt. Det måtte være denne verden der på virkede ham? Han trak på skuldren og valgte at stole på hende. "Jeg kommer fra en anden verden. Vi kalder den jorden. Den er stor og rund og der er mange forskellige lande og sprog. Jeg selv kommer fra et land kaldet Danmark. Alle lande ligner hinanden" han ser imod himlen og smiler. "Der er anderleds. Der er ingen krig. Ingen klaner." Han aer Tarok over hovedet. "Unge kan ikke tale..." han bøjer sig ned. "Og Tarok ville kun være så stor i vores verden" han forsøger at vise hvor høj Tarok ville være. Han retter sig så op igen. Han ser på Kata. "Min tid er anderleds." han smiler så til hende. "Men jeg er kommet for at befri denne verden fra Fury klanen!" siger han bestemt. Så ser han ned på Tarok. "Sammen med Taylor"


Sparki forsætter imod byen. //sparki out\\

Tarok ser på Robin. "Ville jeg være så lille!! og ikke kunne tale!?" han er stoppet med at logre.


Taylor følger efter mod byen



/Taylor out

Robin ser på Tarok som går ham til lidt under brystet. "Hunde i min verden! Du kan godt tale!" han griner lidt nervøst.

Tarok logre en smule igen. men kigger så nervøst ud mod skoven hvor det kom fra. "De burde have været her nu" Siger han stille

Kata lytter stille. hun er skeptisk, men meget interreseret. hun ser på Robin. "hvordan kom du hertil?" spørger hun så nysgerrigt.

Shyyera betragter Robin stille. Hendes øjne holder skarpt øje med drengen. hun stoler ikke på ham, selvom hans forklaring om en anden verden kunne lyde sandsynlig, fordi han var så anderledes. hun knurrede lidt men Kata tyssede på hende. Shyyera Skubbede lidt til Kata som en hentydning om at Shyyera bare beskyttede hende.
hun himler med øjnene da Robin snakker om at besejre Fury klanen. han var jo tosset den knægt ...

I det samme kom de til det træ hvor Kata havde gemt sine ting. Træet havde en efterladt hule frs et dyr mellem rødderne og kata havde gemt sine ting derinde. hun satte sig ned og begyndte at finde tingende frem.
hun puttede en bære taske hen over Shyyeras ryg og tog selv en taske frem og en kapppe på.

"Så er vi klar til at tage mod næste by" sagde hun og nikkede i retningen af byen.
hun kiggede på oppakningen. "er du sulten? tørstig? eller noget? jeg har tæpper hvis du fryser"

Shyyera knurrede, hun havde ikke lyst til at give noget til den fremmede dreng. men da Kata vendte sig og kiggede stift på hende fnøs hun bare og nikkede som et tegn på at hun overgav sig