(24-09-12) Den nye verden (02-10-12)

Robin så sig ikke for hvor han gik. Han gik med sænket hoved og stirrede ned på vejen foran ham. Pludselig stødte han ind i en stor dreng. Robin faldt ned på jorden, men blev hurtigt hevet op i kraven. Han sank en klump og begyndte at undskylde over for den store dreng. Hans ansigt var vredt og han råbte noget Robin ikke hørte da han forsøgte at forklare sig selv. Han lukkede øjnene og ønskede at denne dag var startet anderleds.

Taylor kommer gående i sine egne tanker, men bliver forstyret af en der står og råber han drejer hovedet for at se hvad der sker. og ser nogle meter væk ser han en stor fyr råbe truene af en mindre og tydeligvis hjælpeløs fyr
jeg må vel hellere hjælpe tænker han. og går hen til dem og står bag den store fyr
'hey hvad har i gang i?'

Den store dreng ser sig over skuldren. "Endnu en taber der ikke vil lade mig være!" griner han håndligt.

Robin ser om bag den store dreng og opdager en spinkel orange håret dreng. Men der er intet frygt i hans ansigt. Robin prøver at vride sig fri, men den store dreng har godt fat i hans krage.

Taylor Kigger på den store dreng "jo jeg vil med glæde lade dig være når du slipper ham der, og går den vej" siger han med et lille smil. Han går et par skridt frem, og vender sig om så han står lidt foran den store dreng.

Robin forsøger at se ud af øjnkrogen for at se på den orange håret dreng. Er han blevet gal eller bare træt af livet? Hvor for han alt det mod fra!?

Den store dreng smiler og kaster Robin imod Taylor. "Jeg vil hellere tæve jer begge!"

Taylor griber Robin. og ser at han har det fint. så kigger han på den store dreng. han er rimelig tyk og kraftig og kan nok ikke løbe særlig hurtigt eller springe over hegnet der er omkring 100 meter fra dem. "okay" siger han og smiler til Robin "nu burde vi løbe" siger han stille og tager fat i Robins arm, og vender sig om og hiver ham af sted.

Robin når ikke at tænke. Men pludselig griber den orange håret dreng fat i hans arm og hiver ham afsted. Robin ser sig over skuldren. Alting ser pludseligt anderleds ud. Den store dreng står stille. Midt i en bevægelse. Alle omkring dem står stille. Robin mærker sine ben løbe, men det mærkes som om han løber i vand. Alting føles så tungt. Han ser ned og jorden forsvinder under dem. Han begynder at råbe op og går i panik. Alting omkring dem forsvinder og de bliver suget ned i et stort hul.

Taylor åbner øjnene, han ser en blå himmel
hvad var det lige der skete? tænker han. han kigger til siden og ser han stadig holder fast i den gulhåret drengs arm. han giver slip og sætter sig op og kigger sig omkring.
"hvor i al verden er jeg?" siger han stille, og tager sig til hovedet.

Robin triller om på siden og ruller sig sammen. "Ssssh, bare 5 minutter mere" mumler han og tror at han sover. Han åbner dog det ene øje og stirrer på den orange håret dreng. "Hvad laver du på mit værelse?" spørger han og puster sine kinder forvirret op.

Taylor kniber øjnenene sammen "jeg skulle da bare putte dig!" siger han sarkastisk og rejser sig op, og børster græs af sine bukser. "Nej helt ærligt du, hvem du end er, hvor er vi?" han kigger på Robin.

Robin smiler og lukker sine øjne. Da han opdager at stemmen var en drenge stemme, åbner han begge øjne og stirrer forvirret rundt. Han gnider sig i øjnene og får endelig rejst sig op. "Jeg har ingen anelse" siger han og drejer rundt om sig selv. "Men bøllen er vist væk! Tusind tak!" udbryder han og giver sin hånd til den fremmed dreng. "Mit navn er Robin!"

Taylor kigger på Robin, og smiler "Taylor er navnet, og det var da så lidt" han går et par skridt væk, og kigger sig omkring. "Vi må hellere finde ud af hvor vi er og hvordan vi er havnet her" han vender sig igen mod Robin.

Kevin stod gemt i træernes skygge, en god håndfuld meter væk fra de to drenge, der netop var faldet ud af ingenting og ind i denne verden. Krai knurrer lavt ved siden af ham og blotter sine tænder, men han lægger en hånd på hans skulder og tysser på ham. "ssh Krai. Lad os nu se dem an, inden vi gør noget overildet," hviskede han lavt og den store schæfer skjulte sine tænder og var stille igen. Kevin kneb øjnene en smule sammen. 'Hvem er disse nye mennesker? Er de noget værd?' tænkte han til sig selv og fortsatte sin observering af dem i det skjulte..

Robin trykker lidt på navnet. "Udtales det Tailor, eller Tailer, eller...." han står lidt og mumler videre, men opdager at Taylor ikke lytte efter. Robin roder sig lidt i håret. "Vi er ikke på skolen mere" siger han og nikker over sig selv. De står på et ødetsted, men rundt omkring dem er der en skov.

Taylor vender sig om og skuler til Robin "Ej virkelig!! det havde jeg slet ikke opdaget" Han begynder og gå. "kommer du eller hvad? vi må finde en by eller noget" Siger han mens han går videre. han stopper op og vender sig om og kigger på Robin

Robin ser sig om, det er som om nogen holder øje med ham. Han står faktisk med fronten imod Kevin, med et seriøst blik. Så tager han et skridt frem. "JEG FANDT ET STYKKE TRÆ DET KAN VI FORSVARE OS MED!!!" udbryder han og samler et lille kep op. Så løber han hen til Taylor. "Bare rolig, jeg passer på dig!" griner han af Taylor og hæver kæppen og går frem af. "Kom så!!" udbryder han og forsætter med at slå med sin kæp, han er ved at ramme Taylor nogle få gange, fordi han er så klodset.

Taylor når lige af flytte sig inden han bliver ramt. han griber fat i kæppen "Hey! pas på du ikke stikker et øje ud på dig selv eller for den sags skyld mig" han giver slip igen. og går et skridt til siden så han er ude for Robins rækkevidte. Han tænker sig om et øjeblik og smiler så lidt venligt "desuden hvad skulle vi så forsvare os imod her er jo ingen"

Robin fægter bare videre da Taylor giver slip. Men da der bliver spurgt om hvem de skal forsvarre sig imod. Stikker Robin sit ansigt helt op i Taylor's ansigtet. "Man kan aldrig være for sikker!" hvisker han med en dyd stemme, der skulle forstille at være uhyggelig. Så hopper han et skridt tilbage og fægter igen med sin kæp som en lille dreng.

Taylor griner. "kan man ikke? ja men så må vi hellere begynde og kigge efter onde dæmoner, og drager" han skupper til Robin. han kigger sig igen omkring. men der er intet andet en natur så langt øjet rækker.
Der må da være en by i nærheden ikke? eller en vej hvor der kommer nogle biler forbi? tænker han

Robin står og slår til nogle buske med sin kæb. Han ser sig over skuldren på Taylor. "Forresten. Tak fordi du ville hjælpe mig" siger han en smule gerneret. Han sænker blikket. "Ingen har nogen sinde forsvaret mig" siger han med et kærligt smil. Han smiler over det.

Taylor smiler til Robin "Det var da så lidt" Siger han lidt stille, og går lidt nærmere Robin, med et stort smil "jeg ville nødig se sådan et kødbjerg, tæske en lille splejs som dig" Griner han, og ser på Robin der stadig slår til busken med sin kæp. "du kan jo kun tæske forsvarsløse buske åbenbart" han kigger lidt hånene på Robin men stadig med en venligt smil på læben.

Robin udbryder i et højt grin. "Jeg kunne da godt tæve ham alene!! Jeg ville bare ikke gøre ham ked af det, så jeg lod som om jeg var svag!!" sagde Robin i sjov, og tævede videre på de svage buske.

Taylor griner "ja klart! Du kunne ikke engang komme fri fra hans greb" Han sætter sig ned i det høje græs. "men hvis du skal tæve løs på busken der hele dagen, så sætter jeg mig lidt her" Han aer hen over græsset. og ligger sig så ned på ryggen, med hænderne bag hovedet og kigger op på himlen

Robin står op, han ser ned på Taylor der fredligt ligger i grasset. Han følger hans blik og ser op imod den klar blå himmel. Hvor er de? Og hvordan er det gået til? Robin kniber sine øjne i. Han føler sig med ét ensom og alene. Der er noget helt galt. Han ser sig over skuldren. "Hvorfor er her så stille?" hvisker han.

Taylor ser på Robin, som ser lidt nervøs ud "Fordi alle dyr nok er stukket af når du tæsker løs på den busk" griner han og lukker øjnene i.