(24-09-12) Den nye verden (02-10-12)

Taylor får et shok ved synes at hunden og falder bagover. han kigger på den kæmpestore hund. "hva.. hvad f**k er det der! er det... er det en hund?" han rejser sig hurtigt, og går et par skridt bagud
han kigger på Robin. "åhh... det tror.. jeg ikke"

Krai begyndte at knurre. Som han tit gør, når der er en anden hund i nærheden. Kevin ser mod skoven og puffer så let til hundens hoved "Slap af og æd din mad," siger han bestemt. Hunden adlyder og Kevin så tilbage imod træerne, mens han spiser sin egen mad op. Hvis der er en anden hund i skoven der, skal Krai være mæt og klar. Forudsat at der skal være kamp selvfølgelig..

Robin står lidt og ser ned på Taylor. Så ser han imod bjørnen. Langsomt går det op for ham at det ikke er en bjørn. Han stivner. "Så.. Det er ikke en bjørn!?" Han stirrer på det store dyr bag pigen.

Taylor tænker sig om "måske skal vi løbe alligevel" og skubber Robin afsted og begynder selv at løbe, og kan i det fjerne se en udgang

Robin bliver pludselig skubbet afsted af Taylor. Han venter ikke et sekund. Han løber straks afsted sammen med Taylor. "HVAD ER DET HER FOR ET SINDSYGT STED!!!??" hyler han imens han løber.

Taylor løber alt hvad han kan og de kommer til sidst ud af skoven. han kan se en by lidt væk. han kigger bagud for at se om for at se om de bliver forfulgt men der er ingen og se. så stopper han med at løbe. fuldstendig forpustet.

Hun sukkede, rullede med øjnene. "Al den postyr over lille mig?" kommenterede Bivdit idet han trådte frem ved siden af hende, så efter kujonerne. "Seriøst. *Leat bahá." fnøs han. "Enig." mumlede Keaira.

//*Tabere, på samisk.//

Robin stopper op ved siden af Taylor. Han hiver efter vejret. "J-jeg tror vi klarede det! Bjørnen åd os ikke!" han forsøger at smile, men det er lige før han falder af udmattelse!!

Taylor trækker også stadig efter vejret. "ja.. men vi må hellere gå videre ind i byen så vi er sikker på den ikke kommer efter os" Taylor begynder stille og gå men kigger hele tiden imod skovudgangen for at se om der kommer nogle

"*Pitäisikö meidän seurata?" spurgte Bivdit. Keaira nikkede, klatrede op på hans ryg, og Bivdit gik derefter stille og roligt ud til skovkanten. Holdt øje med de to små kujoner.
//*Skal vi følge efter?, på finsk.//

"Se nu der, Krai.." Kevin så de to drenge fra før komme ud af skoven, som havde de noget i hælene. Krai rejste sig op med det samme og blottede tænder i en knurren "Easy now, de ser ikke ud til at have hunde med sig.." Kevin rækker Krai det sidste rå kød og smider bare skraldet fra sig på jorden. Krai sætter sig til at æde det sidste kød, mens Kevin springer ned fra stenen og strækker sin krop lidt.

Robin ser ind imod skoven. Han kniber kort øjnene sammen. "Hey.. Det her minder mig om en godnat historie, min far fortalte mig" siger han og roder sig i håret. Han går ved siden af Taylor, i et stille og roligt tempo. Selvom det hele virkelig havde gjort ham bange, så føler han sig tryk ved siden af Taylor. Det er første gang han har haft en ven. Eller en at tale sammen med. Han har altid været urolig upopulær i skoven, fordi han ikke er særlig klog og tit råber op omkring underlige ting som ingen synes er særlig smart. Folk skubber tit til ham og kalder ham ting. Det med bøllen havde blot været en hverdags ting. Men det var første gang at en havde forsøgt at hjælpe ham.

Taylor kigger på Robin, og smiler "Virkelig en godnat historie?" han tænker sig lidt om. alt det har med kæmpe hunde og at vågne op et mystisk sted, og ikke vide hvor man er. det måtte vel egentlig være en drøm? det er jo overnaturligt. men det henne i skolen, med bøllen. det var da virkeligt, var det ikke?
Han kigger sig lidt omkring, og så på Robin igen, og smiler. "hvad handler den historie da om?" siger han "kæmpehunde og en anden verden?" griner han for sjov.

"Hmm... Bliv du her, jeg skal over og undersøge lidt, og du ved hvad der plejer at ske når du begiver dig ud af skoven." Keaira hoppede ned fra Bivdit, kyssede ham på panden. "Gå du ud og jag. Vi ses senere." Bivdit nikkede, og luntede tilbage ind i skoven. Derefter trak Keaira sin hætte op, og fulgte efter de to drenge, ind i byen.

De går imod byen som ligger længere fremme. De kan så småt se nogle få gamle hus, men det er svært at se dem på afstand. Men husene er mindre end hvad de er vand til. Robin gnider sig i ansigtet. "Skoven og pigens tøj.. Hunden.. Alting lyder bare som den historie min far fortalte mig." Han ser sig kort over skuldren, tænker på pigen som de bare forlod. Han går videre med Taylor. "Min far fortalte at han blev hidkaldt til en anden verden. Han mødte nogle piger... Jeg har glemt deres navne. Men. Min far fortalte at pigerne alle kom fra denne verden. De havde alle kæmpe hunde som kunne tale og slås. De havde alle en speciel evne. Men grunden til min far blev hidkaldt var pga denne her onde mand. Hans navn var Kirai." Robin ser på Taylor. "Måske sker det hele igen? Måske er Kirai vendt tilbage og truer verden endnu engang!? Måske er det vores opgave at klare det her!? Vi kan være heltene! Vi kan rede hele verden!!" han slår ud med armene og ser afventende på Taylor.

Taylor stirre dumt på Robin "Seriøst?" begynder han " andre verdner? talene hunde? det er jo umuligt, og hvis det var muligt, så tror jeg næppe et par tabere som os, der aldrig har udrettet noget som helst, ville blive valgt" siger Taylor og kigger ned i jorden og sparker til en sten, mens han går. "Det her, er sikkert bare en drøm" Siger han stille og tænker på at pigen de havde set i skoven faktisk havde sagt noget om talene hunde.

Robin stopper op og ser på Taylor. "Jeg siger dig at det ikke er en drøm! Det er virkeligheden! De har brug for os! Dig og mig! Vi er nød til at gøre noget! Vi er de eneste der kan gøre noget!" hans ansigt er helt seriøst. Han mener hvert et ord.

Taylor Ser på Robin. "mener du det? sagde du ikke selv det var en godnat historie?" han opdager at de står stille, og begynder langsomt at gå videre "Måske har du ret, måske har du ikke. Lad os ikke diskutere det nu, får vi har fået noget mad, og kan tænke klart igen" Inderst inde tror han lidt på Robins historie. han har jo selv set en kæmpe hund. Men det med at redde verden, det kan to mennesker da ikke, tænker han.

Kort tid efter indhentede hun dem, gjorde dem opmærksom på hende da hun rømmede sig, hvorefter hun slog sin hætte ned. "Jeg kunne svagt høre hvad du sagde..." hun snakkede til Robin. "Hvad mener du med det her værende en anden verden? Det her er da den eneste verden der findes." sagde hun med et løftet øjenbryn.

Kevin så til, mens en pige sluttede sig til de to drenge. Skulle han blande sig? Han skævede lidt til Krai, der lignede en, der kunne angribe så snart, han fik lov. Kevin sukker let og nikker til Krai "Lad os da se, hvad de er for nogle typer.." Kevin begyndte at gå imod den lulle gruppe, og Krai fulgte lige efter med tænderne blottede.

Taylor fik et mindre chok da den mystiske kvinde pludselig sagde noget. han havde ikke ventet at der pludselig ville være andre i nærheden. Han undrede sig en smule over det hun sagde. mon dette var vores verden eller en anden verden der ikke kender til vores verden? tænkte han. han havde lyst til selv at sige noget, men hun snakkede jo til Robin. Taylor kiggede på Robin, og var for optaget af det der skete til at opdage hvem der nærmede sig lidt derfra.

Det var en lun eftermiddag. vinden blæste lige så blidt i det højre trækroner så de gyngede svagt i takt med vindens små pust. en imellem de vippene blade kunne man se en smal spinkle ung dreng. hans korte pjusket hår, lod sig forsigtigt trække afsted med vinden, hver gang den strøj igennem det brune hår og lod det danse med vinden. den lune varme, fik ham til at slappe af og følge sig hjemme. han lukkede stille øjne da vinden endnu engang grab fat i hans hår.

"Ryan, Jeg kan høre noget, det lyder som to fremmede.."

Lyder det fra en stor sort ulv, der stod nede på jorden, under det kæmpe træ, drengen befinder dig i.

"Fremmede?"
Gentager Ryan og hæver svagt det ene øjenbryn.

"Ja, det lyder som de har søgt ind i den nærmeste by"
Svarer den kæmpe sorte ulv kort.

"Hmm, intrersant"
Mumler Ryan, men lyder som ikke særlig begejstret, og vender hurtigt sin opmærksom imod et lille grønt blad det lige så langsomt davler ned fra en der granene over ham. Han griber det forsigt imellem to af sine fingerspiser og giver sig stille til at vende og dreje det tynde blad imellem sine finger.

"Skal vi undersøge det?"
Spøger Ulven, og kigger forsat op imod Ryan.

"Nej, det bliver ikke nødvendigt. jeg sikker på Kevin allerede har gjort det"
Svare han, imens han stadig undersøger det lille grønne blad.

"Hva' skal vi gøre?"
Spørger Ulven endnu engang, og virker en anelse frustreret over bare at side her.

"Vente"
Svare Ryan kold, og med et går der ild i et saftige grønne blad, og blader giver sig langsomt at at krybbe sammen under den ekstraemme varme og snart falmer den kraftige grønne farve fra bladet, og bliver erstattet med en en visen brun.
"Vi simplehen ventet, Shindo"
Siger han, idet han knuster det forkuldet blad i sine hænder, sammen med den lille blafferne flamme. Hans blik stirrer lige ud i intethedden. som så han ind i sig selv, istedet for træstammen foran ham

"Jeg kan lugte hund på pigen.." mumlede Krai sagte og skævede til Kevin. Kevin så på pigen med det store, blonde hår og fnøs let "Hun er ikke fra Fury, så hun er ingen trussel..." Mumlede Kevin tilbage til Krai og klappede schæferen på skulderen. "Smut hen og sig hej.." Kevin så på Krai, der blottede sine tænder i noget, der kunne ligne et bidst smil. Så satte hunden i løb mod den lille gruppe og afgav en voldsom og arrig gøen.

Hun kunne ikke vente på svaret - hun hørte hunden før hun så den, og vendte sig brat om, fik øje på Krai. Siden hun det sidste år havde været på flugt fra nogle andre medlemmer af Fury klanen, vidste hun udmærket godt at den hund var en af deres. "*Vittu!" hun efterlod de to drenge da hun satte i fuldt firspring ind mod byen.

//*Fuck/fandens/pokkers, kald det hvad du vil. Vittu er det finske ord for det.//

Taylor opfatter ikke helt hvad der sker, lige pludselig stikker den mystiske pige bare af ind mod byen, idet han kigger efter hende opdager han det store dyr, der kommer løbene imod dem "S**t" råber han, tager fat i Robin og går langsomt baglæns. "hv.. hvad f**k gør vi?" siger han lavt. og tænker sig om. Skal man løbe? skal man stå stille? hvad gør man hvis et rovdyr løber imod en?