(03/10/12) Nautical klanen's start (10/10/12)

Kata stivnede. "de ved i ikke er herfra ... de ville undersøge om i er en potentiel fare or deres klan ... det er ikke godt det her! slet ikke godt! i har været i deres søge lys hele tiden!" Kata så bekymret og lettere skræmt ud.
"vi bliver nødt til at finde et mere sikkert sted, en base." sagde Kata bestemt. de blev nødt til at organisere sig, gennemtænke alting, og diskutere hvad de gjorde herfra. men først måtte de finde et sted hvor de kunne gøre det i fred og ro, et sted hvor de var sikre.

Taylor ser alvorligt på Kata. "Så de vil bare se om vi er en trussel?" hans alvorlige udtyk forsvinder. "Jeg skal vise dem, skal jeg" Siger han lidt stolt, med et smil.

Robin ser på Kata. "Du sagde vi" siger han.

Sparki fnyser og ser på Kata, nu sidder du i den. Han ser så på Taylor. "Det vil jeg se før jeg tror det" svare han flabet. Han rejser sig op. "Der er en billig kro i nærheden. Den er så dårlig at fury klanen aldrig vil lede efter os der. Vi kan få os en nats søvn og noget at spise og så må vi videre imorgen tidlig før Fury klanen begynder at lede efter os." han begynder at gå, men ser sig så over skuldren. "Især nu hvor I 2 fjolser har råbt op at I kan smadre Fury klanen" siger han og brummer over dem. Så forsætter han.

Robin ser så på Taylor. "Jeg tror at vi har byttet hund, din er meget mere venlig" .____.

"DET HØRTE JEG GODT!!" råbte Sparki =____=''

Tarok hopper op af Robin "Synes du jeg er venlig!? Jeg kan også godt li dig" siger han glad og logre


Taylor fnyser "Ja det kunne det tyde på" og ryster på hovedet over Tarok. og vender sig så om og går efter Sparki

Kata ser på Sparki "ja du slipper ikke for mig så let, jeg er ikke færdig med jer endnu" smiler hun. Kata havde ikke tænkt sig at forlade drengene før hun havde fået alt at vide hun havde brug for. hendes nysgerrighed var langt fra tilfredsstillet. Kata så ned på Sparki, og så op på Robin "Sparki har ret, du burde lytte til ham, Desværre er jeg ikke kendt i denne by, men jeg ved fra erfaring at Fury klanen kun kommer på de fineste kroer, men de har spioner og stikkere alle vegne, så jeg foreslår vi holder lav profil til vi har et værelse vi kan være alene i" Kata vender sig og går efter Sparki

Taylor stopper op og vender sig og kigger på Robin. "Kommer du med?"

Robin står og nusser Tarok. "Du er sådan en goood dreng, ja du er!! ja du eeeer!!!" han ser imod kata og Taylor. "Undskyld.... hvad??" han havde slet ikke hørt efter. "HALLO VENT PÅ MIG!!" han løber efter dem.

Sparki går ind i en smal gyde, og for enden af den ligger en gammel kro, med en smule lys. "Hold jer sammen" hvisker Sparki til dem. Han ser sig over skuldren på Taylor. "og få styr på de to. Den mindste smule mærkelighed kan afsløre os!" han går så ind på kroen. Der er mørkt og næsten ingen mennesker derinde. Der ligger 2 gamle fuld voksne hunde på gulvet foran et ild sted.

Taylor kigger tilbage på Robin og Tarok. "I hørte ham, i skal være stille, og IKKE mærkelige" Siger han lavt.

Tarok logre vildt af begejstring efter Robins Nusseri.

Kata ser sig om i den gamle mølædte kro. hun orientere sig hurtigt om hvordan alt er placeret, og hvor personalet er. Kata vender sig mod drengene "vent her jeg ordner det". Da kata er vant til at rejse rundt og bo på kroer, altid de gamle billige, da hun ikke er specielt rig, går hun hjemvandt hen imod skranken. det tager ikke lang tid før hun kommer tilbage mod de to drenge. "vi har fået et rum ovenpå, trappen er ude bagved." siger hun stille

Robin smiler da Kata siger det. Han løber ud af døren. "Helle for at vælge den første seng!" råber han og løber op af trapperne.

Sparki måber. Han skal til at hidse sig op men ser anklagene på Taylor. Så går han efter sin herre og mumler irriteret. "jeg ville ha valgt først...."

Taylor himler med øjnene - igen
"Du skulle jo for helvede være stille" hvisker han, men ved at Robin ikke kan høre det, da han for længst er væk.

Tarok løber op af trapperne "Jeg vil vælge først af hunde senge!" Råber han glad ."Det er da hunde senge ikke?"

Kata gr langsomt æfter. hun sørger for at sikre sig at ingen følger efter, eller at nogen virker mistænksomme. hun går derefter stille op af trapperne. at vælge seng er hendes sidste bekymring, sådan som den her kro ser ud skal de være heldige hvis der overhovedet er en seng i værelset, for slet ikke at tale om to. Kata himler med øjnene, gad vide hvad drengen er vant til siden de virker som om de skal på luksus hotel. sådan en billig skod kro som den her har ofte kun en seng på et værelse, hvis man da kan kalde en bænk med skind på for en seng. men nu er det jo en halvstor by, så man ved jo aldrig. hun tager den rustne gamle nøgle frem og ser på nummeret. "det er det der værelse", hun peger mod den slidte træ dør henne af gangen.

Robin tager nøglen og flår døren op, men hans glade ansigt bliver bange og skræmt. "DER ER INGEN SENGE!! TAYLOR!!!! KATA!!!" råber han. Sparki får skubbet sig forbi sin herre. "Selvfølgelig er der ikke det! Hvor kommer du fra?? Det er kun de rige der ved hvordan en seng føles!" hvisker han. Robin ser skuffet på sin hund. Så går han ind i det store tomme værelse. Der er ingen borde. Intet. Kun nogle huller i vægene og gulvene hvor der kom lys ind, samt små dyr. Robin sætter sig ned på gulvet. "Skal vi sove.. Her?" han ser med store øjne op på de andre. Sparki sætter sig ved siden af ham og glor på ham. "..........."

Taylor går et par skridt ind han kigger på Robin. "du.. larmer" siger han stille. han kigger rundt... "Tsk.. jeg tror jeg går ud og sover i skoven, der er renere end her" siger han fornærmet.

Tarok sidder og ser trist ud

Robin ser trist op på Taylor. "men der er farlige dyr i skoven!" piver han.

Sparki rynker på snuden. "Der er sikkeret noget hø ude i landen til de store hunde, I kan gå der ud og stæjle noget hø og bruge det som senge" forslår han. Han ligger sig til rette. "forkælet børn" mumler han. Han sænker blikket og ville ønske at han kendte til deres verden. Det lød meget bedre end hans. Det er første gang at han får lov til at sove inden for. Han er altid blevet jagtet bort fordi han var herre løs og en tyv. Men nu hvor han havde fundet sin herre, skulle det nok gå. ..... Sparki nys. Hvor kom alle de blød søde følelser fra?

Taylor så lidt irriteret ud. "okay, så bliver jeg da her" han så på Robin "skal vi finde noget hø?"

Robin smiler og rejser sig op. "Ja, det vil jeg gerne!" siger han glad. Han ser så ned på sparki. "Vil du med, hr surmuler?" griner han.

Sparki ser væk. "nej tak" svare han kort.

Kata ser på den skuffede Robin. "jeg fikser nogle tæpper og noget at sove på" hun tøver lidt, så lukker hun døren. "forresten, klaner er meget vigtige her, det siger hvem man er, jeg sagde i var fra min klan, men hvis ender et sted hvor folk kender bedre til min klan, så vil den ikke gå, og i vil blive betragtet som Klanløse, hvilket ikke er godt" Kata kigger på Robin og Taylor "Så tænk lige over det mens jeg er væk, for at en klan kan blive officiel skal den have et navn." Kata nikker til hundene "jeg kommer snart igen, pas nu på de to ... udlændinge" hun åbner stille døren og forsvinder ned af gangen.

Taylor ser på Robin. "okay så lad os finde noget hø" Siger han og går ud af døren. "hmm det må være denne her vej" Han gør ned af nogle trapper og ud af en dør.

Robin der var klar til at gå bliver stoppet af Kata der snakker om en klan og så forsvinder. Han ser lidt på den lukket dør.

Sparki retter sig op. "Hun er lidt sær. Men hun har ret. Vi må lave en klan" siger han og tænker sig om.

Taylor som har fundet laden hvor der er masser af hø kigger sig tilbage. "Nå robin gad ikke have hø alligevel" Siger han stille til sig selv. han smider sig i en bunke hø. "Så kan jeg få det for mig selv, jeg kan bare sove her, så larmer Tarok og Robin hellere ikke" siger han lettere irriteret, og lukker øjnene.

Robin sætter sig på gulvet, over for ham sidder Sparki. De stirrer på hinanden. Hundens hale går fra side til siden. Som et ur, man bliver træt af at hører på. "Har du fundet på noget?" spørger Sparki. Han ved udemærket godt at drengen over for ham intet har fundet på, han synes blot at det er en smule underholdene at gøre ham forvirret. Robin rynker på næsen og bider tænderne sammen. Hunden smiler ledt. "nåååå?" spørger han. Robin sukker. "Jeg tænker!"

Tarok ligger og kigger fra Robin til Sparki. "Hvad skal i finde på?" spørger han forvirret. og ligger hovedet på skrå.

kata når ud foran kroen og op af gyden da hun høre stemmer. Hun stopper op og lytter stille. hun overhøre mandlige stemmer snakke om de to drenge, og at de var set med en lyshåret pige på vej til kroen i gyden. de snakker om at Fury klanen leder efter dem, og at der er belønning for at bringe dem til klanen.
Kata nåede ikke at høre mere da hun var på vej tilbage til kroen, hun skyndte sig alt hvad hun kunne, hun løb op af trapperne og ind på det lille værelse hvor Robin sad på gulvet. "vi skal gå, NU!" sagde hun bestemt. det kunne ikke gå hurtigt nok, de der mænd var lige rundt om hjørnet, så det kunne ikke gå hurtigt nok med at forlade den her by.

Robin ser undren op på Kata. "Hvorfor?" spørger han.

Sparki springer hen imod døren og ser ud. "Er det klanen? Har de fundet os?" hvisker han og forsøger at snusse.