Robin rejser sig op og børste sine bukser. "Vi må nok hellere hente Taylor, han er der ude et sted!" siger han bekymret og følger Tarok's blik.
Sparki ser sig over skuldren imod Robin og Tarok. Han himler med øjnene. "Jeg skal nok finde ham, stik i hellere af!" siger han og sniger sig ud i mørket.
Robin ser trist efter sin hund. Så går han hen til døren. "kom så!" hvisker han.
Kata står i døren og kigger på Robin, "de leder efter os, Fury klanen" ... Hun kigger uroligt efter Sparki. "kom, vi skal væk herfra, og det er nu!" hun vender sig om og begynder at løbe efter Sparki
Sparki løber rundt omkring kroen, han holder sig i skyggen og sørger for at ingen ser ham.
Robin løber efter Kata og griber fat i hendes arm. "Vi må nok hellere søge imod næste by! Sparki skal nok finde Taylor og bagefter finder han os" hvisker han.
Kata får er chock da Robin griber hendes arm, hun vender sig rundt og skulle lige til at slå ham, men nåede at holde tilbage. Kata var langt fra vant til menneskelig kontakt. "er su sikker" fik hun fremstammet med rynkede øjenbryn. Hun hørte stemmer og nikkede så. "den her vej" sagde hun og sneg sig afsted mod udkanten af byen. Hun sørgede for at efterlade hvide hår på vejen, bare for en sikkerheds skyld så Sparki kunne finde dem, eller Taylor
Robin fulgte efter Kata. Han smilte ned til Tarok. "Vi skal bare væk fra denne her by, I næste by er vi mere sikkre!" efter han havde sagt det, kiggede han fjernt op. Hvad havde han dog rodet sig ud i?
Sparki stod inde i skyggen, nogen mænd løb op af trappen og råbte op omkring 2 drenge og 1 pige. Han vendtede til de var væk, så løb han ind i landen og sprang op på en bunke hø, han blev lettet da han så Taylor. "Hey vågn op!" hviskede han og stirrede imod døren.
Taylor åbnede øjnene og satte sig op, og blinkede et par gange. så gabte han og strakte sig. "Hvad er der galt? Det er da vel ikke allerede morgen?" Spurgte han stille og gabte igen, mens han kløede sig i håret.
Kata stoppede op, hun stod og lyttede lidt, så fortsatte hun over gaden. hun fortsatte forsigtigt ned af et par gyde,r, mens hun heletiden holdt øje med Robin og Tarok. de ville snart nærme sig udkanten af skoven, der hvor hun følte sig hjemme, og der hvor Shyyera var.
Sparki tysser på ham. "let røven og kom afsted!" brummer sparki. Så springer han ned af høet og løber hen til døren, hvor han holder øje med om der kommer nogen.
da da nærmede sig den sidste gade før stien ud til skoven begyndte kata at slappe lidt af. hun kunne dufte træerne og høre blæsten. lige om lidt ville de være i sikkerhed.
Sparki står helt stille, så ser han ud af øjnkrogen, meget meget irriteret på Taylor. "Jeg forsøger at rede dit liv, dit utaknemmelige kræg! Hør så godt efter ... L Ø B" råbte han og puffede døren helt op. Ude foran døren stod 2 store mænd, den tykke af dem pegede på Taylor. "Det er ham Fury klanen leder efter!" råbte han. Sparki sprang op og væltede den tykke mand omkuld. Han sparkede ud efter den anden mand. Men den første mand fik fat i hans pote og hev ham ned på jorden. Sparki gav et højt piv fra sig. Men fik så bidt sig fast i mandens arm og på den måde løftet sig så højt op at han igen sparkede ud efter den mand.
Robin som går bag ved Kata tager sig til den ene arm, det gav en prikkene fornemmelse følte han. Han ignorrede det og gik videre. "Har vi ikke gået langt nok nu?" spurgte han og glemte at hviske.
"Din åndsvage køter" Råber Taylor til Sparki. Taylor går et par skridt tilbage og kigger rundt på jorden. Han vidste han havde set et planke et sted, da han havde lagt sig derind. "der" visker han for sig selv og griber ud efter den. han samler den op og løber hen og banker den i hovedet, på en af de to fyre atl imens han siger "Du kunne sgu da bare have sagt der var nogen efter os"
"Vi skal ind i skoven og igennem den for at komme til den næste by" sagde kata, "vi er ikke i sikkerhed før vi er i skoven" sagde hun lavt og kiggede på Robin. hun så sit snit til at krydse gaden og skyndte sig over og ud af porten. hun så tilbage for at sikre sig at de andre var med
Manden Taylor slår ømmer sig og begynder at bløde fra panden. Han vender sig rundt og skal til at gribe ud efter Taylor. Sparki springer op og snapper efter manden's ansigt. Manden træder et skridt tilbage. "Jeg sagde jo at du skulle løbe!" råbte Sparki og forsøgte ikke at støtte sig på sin sårede pote. Han kiggede sig om. Hvis bare de kunne skaffe tid så de kunne flygte! Ude ved siden af landen lå en bukke gylle. Sparki smilte skævt og fik øjnkontakt med Taylor, han nikkede imod gyllen og begyndte at bakke imod den. Hvis de nu kunne få smidt mændene i gyllen, så ville de havde besvær med at rejse sig og de ville lugte langt væk og derfor advarre alle.
Taylor ser Sparkis smil og forstår hvad han tænker, han tager planken og slår igen efter fyrene, men uden at ramme, han bakker lidt hen i retningen af gyllen og kaster så planken efter fyrene, og de undviger, og kort kigger væk, og imens løber han hen forbi Sparki og imod gyllen.